Skolen
Undervisningsstoffet tilrettelægges, så alle tre dele af mennesket i løbet af dagen får tilstrækkelig næring og dermed bringes i en sund og harmonisk balance.
Pædagogik
Pædagogikken tager udgangspunkt i Rudolf Steiners menneskesyn, der bygger på anskuelsen af mennesket som tredelt.
Det intellektuelle, boglige stimulerer tanke- og forestillingsevnen.
Følelsesevnen udvikles gennem de kunstneriske fag. De håndværksmæssige, praktiske fag appellerer til handlings- og viljesevnen.
Undervisningen bygger ikke på intellektet alene, men på en indre fantasi – og forestillingsverden, der skaber begejstring og engagement, der virker belivende og styrkende ind på hele mennesket. Gennem dette arbejde udvikler mennesket sine bedste egenskaber og lærer i videst muligt omfang at kunne kompensere for sine sygdomstendenser.Det væsentligste i pædagogikken er, at man ved hjælp af en kunstnerisk undervisning kan stimulere mennesket og derved øge dets evne til at udfolde sig frit.
Undervisning
Vi begynder altid skoledagen med at bevæge os. Eleverne har ofte motoriske vanskeligheder, derfor begynder dagen med motoriske øvelser til musik, sang, rim og remser, hvor eleverne klapper, tramper, hopper og laver boldøvelser for at vække kroppen.
For at eleverne kan finde ro og lære at tænke er det vigtigt, at kroppen bliver gennembevæget og varm.Udviklingstrinene hos barnet er jo netop: gå – tale - tænke
Rytme er en vigtig del af vores skoleliv og er basis for, at eleverne kan udvikle sig harmonisk.
Når dagen, ugen, året med årstidsfester er opbygget på en rytmisk måde, giver det børnene tryghed. Praktisk, motorisk og intellektuel undervisning afløser hinanden.
Vi lærer vores elever langsomt at genkende tal og bogstaver ved at føre dem ind i eventyr- og fortælleverdenen. Denne verden hjælper dem til at skabe indre billeder.
Fag
Musik, håndarbejde, eurytmi, gymnastik m.m. står de respektive faglærere og terapeuter for.
Eleverne har her mulighed for at arbejde enkeltvis med læreren/terapeuten.
Her kan de lære at arbejde koncentreret for derefter at komme tilbage i klassen og være en del af undervisningen og det sociale liv.
Vi lærer eleverne grundfærdigheder (spisning, toiletbesøg, tage tøj af og på osv.) Disse færdigheder er en forudsætning for, at de senere i livet som voksne kan opleve en større frihed og selvværdsfølelse.
At give eleverne livskvalitet og glæde er vores mål.Håndarbejde og vævning
I håndarbejde og vævning er der mulighed for at få individuel undervisning, der styrker netop det, den enkelte har brug for.
Der arbejdes med form og farve, så alle produkter får et kunstnerisk og personligt udtryk.
Vævningen har en særlig terapeutisk virkning, idet man arbejder med hele kroppen på samme tid. Rumorienteringen styrkes, når fødderne træder tramperne op og ned, og hænderne bevæger slagbordet frem og tilbage, mens tråden føres fra side til side.
Det rytmiske arbejde med væven virker beroligende og styrker koncentrationen.
Eurytmi
Eurytmi betyder harmoniseret bevægelse og er en bevægelseskunst udviklet af Rudolf Steiner. Den kaldes for synlig tale eller synlig sang. Ligesom sproget er opbygget af lyde og musikken af toner, er eurytmien opbygget efter bestemte lovmæssigheder, der omsætter sproget og musikken til bevægelse. Eurytmien hjælper eleverne til at bringe harmoni og bevidsthed ind i kroppens bevægelser og kan virke terapeutisk harmoniserende på hele barnets væsen.
Undervisningen foregår klassevis eller i små grupper.Helseurytmi
Helseeurytmien er en videreudvikling og intensivering af eurytmien. Den går direkte ind og arbejder med sjælelige og organiske svagheder og sygdomme.
Terapeuten, helseeurytmisten udvikler et såkaldt helseeurytmisk program i samråd med en på Solhjorten tilknyttet læge. Forældre opfordres ofte til i en periode at udføre dette program sammen med barnet hjemme.Gymnastik
Gymnastikken styrker de forskellige motoriske færdigheder. Der arbejdes meget med rumorientering: Højre/venstre, op/ned koordination og balancegang.
Der arbejdes i større eller mindre grupper og heri har det sociale aspekt en vigtig rolle.
Til alle øvelser klappes, trampes, synges og reciteres der til sange eller små vers.
Formålet er igennem fysisk udfoldelse at styrke og forbedre barnets krop og sjæl.Eleverne og målsætningen
Solhjorten skaber i kraft af sin størrelse en beskyttet atmosfære, et kendt fællesskab, hvor tryghed, orden og rytme i dagsforløbet er de bærende elementer.
Vi ønsker gennem det pædagogiske og terapeutiske miljø at tilgodese det enkelte barns individuelle behov og fremme barnets egne medfødte evner.Forældre
Da hovedparten af eleverne på Solhjorten bor hjemme, er forældrene en stor del af barnets hverdag. Det er vigtigt med en åben og gensidig dialog mellem skole og hjem. Derfor har alle elever på skolen en kontaktbog.
At deltage aktivt i skolens liv er vigtigt for både eleven, forældrene og skolen.
Dette er der mulighed for igennem 3-4 årlige forældremøder, forældrekonsultationer samt skolens forskellige årstidsfester, såsom sommer- og julefest.
Maling
Kunstnerisk aktivitet har stor betydning for menneskets udvikling. I en skabende selvstændig proces males der vådt i vådt, hvor eleverne maler med flydende farver på fugtet papir.
Med udgangspunkt i de tre grundfarver – gul, blå og rød – oplever eleverne, hvordan nye farvenuancer opstår på papiret.
Gennem denne oplevelse styrkes balancen mellem de ydre og indre billeder hos eleven.
Til højbords hos kattekonge og dronning ved Fastelavn
BehandlingSideløbende med undervisningen gives der som en ekstra støtte til enkelte elever en speciel terapeutisk undervisning. Ud fra det enkelte barns særlige behov bliver der efter samråd med forældre, lærere, terapeuter og læge angivet hvilken behandlingsform, der kunne være relevant.
Helseeurytmi, maleterapi, musik, massage, fysioterapi er nogle af de tiltag, der kunne gives med tilskud af understøttende medicin.
Optagelse
Almindeligvis begynder optagelsen af en elev på Solhjorten med, at forældrene henvender sig til skolen. Gennem samtaler og besøg lærer eleven og forældrene forholdene på skolen at kende. Herefter henvender forældrene sig til deres sagsbehandler i deres pågældende kommune. Den videre visitation foregår med skolens daglige leder og den pågældende klasselærer som samarbejdspartnere.
I samråd med Solhjorten, forældrene samt den kommune, eleven kommer fra, udarbejdes den endelige visitation. læs mere her










